For mange betragtes jazzmusik som en genre, der hører historien til, begrænset til en æra, der var præget af tumult, sociale omvæltninger og kunstnerisk frigørelse. Alligevel er det en musikgenre, der i det moderne musiklandskab oplever en uventet genopblomstring i formidabel skala. Hvor kommer denne uventede popularitet af jazz i den moderne æra fra, og hvad fortjener det at fortælle os om musikkulturen?
Hvordan måles jazzmusikkens popularitet?
Popularitet er inden for musikbranchen ofte målt i antallet af solgte albums, billetsalg til optrædener, og streamingtjenester som Spotify og Apple Music plays. Ifølge IFPIs Global Music Report 2020, har jazzmusik fortsat sin stigning i popularitet. I 2019 voksede jazz-genren med 9,1%, hvilket var hurtigere end de fleste andre musikgenrer. Det er bemærkelsesværdigt, at jazz nu udgør omkring 1,7% af det globale musikmarked.
Jazz og streaming tjenester
En forklaring på denne genopblomstring kan være indflydelsen fra musikstreamingtjenester. På Spotify har brugere oprettet mere end 3,5 millioner jazz-playlister, og platformen oplever en betydelig stigning i yngre lyttere af jazz – 40% af jazz lyttere er under 30 år. Selv Apple Music har set en 45% stigning i antallet af streaming af jazzmusik på deres platform. Streamingtjenester lader brugere opdage nye genrer og artister, og jazz har klart formået at fange det moderne publikums opmærksomhed.
Global påvirkning
Jazz er kendt for sin musikalske kompleksitet og er blevet populært på verdensplan. I Japan, har der i de seneste år været en stigning i både salg af jazz plader og besøg til live jazz optrædener. I Europa oplever vi en lignende tendens, hvor jazzfestivaler som Montreux Jazz Festival og North Sea Jazz Festival ser stigninger i både publikum og billetsalg. Det er klart, at jazz´ globale indflydelse spiller en stor rolle i dens moderne genopblomstring.
Den moderne jazzmusiker
Den moderne jazzmusiker har også spillet en central rolle i jazz´ genopblomstring. Artister som Kamasi Washington, Robert Glasper og Esperanza Spalding er gået forrest i at omforme jazz til det moderne publikum. De har fusioneret traditionelle jazz-elementer med moderne musikgenrer som R&B, hip-hop og electronica. Denne genre-sammensmeltning har bidraget til at tiltrække et yngre publikum, nysgerrige på at udforske jazzens komplekse lydlandskab.
Kulturbevarelse og jazz
Jazz har længe været knyttet til kampen for sociale rettigheder og kulturbevarelse. I dag er det vigtigere end nogensinde at bevare og fejre kulturel mangfoldighed. Jazzmusik er blevet set som en måde at gøre dette på, og det moderne publikum værdsætter mere end nogensinde denne musikgenres traditionsrige historie og dybe rødder i afroamerikansk kultur og samfund.
Social medier og jazz
Brugen af sociale medier i markedsføring af jazzmusik kan ikke ignoreres. Med platforme som Instagram og YouTube, har musikere kunne nå ud til et globalt publikum, præsentere deres musik og deltage i dialog med fans. Hashtags som #jazz og #jazzmusic har millioner af posts på sociale medier, hvilket tyder på at jazzmusik er mere populært end nogensinde.
Den moderne æra har set en genopblomstring i jazz-musik, drevet af teknologisk innovation, global indflydelse, lytterens nysgerrighed, moderne jazzmusikeres talent, og en evigvarende lyst til kulturkonservation. Jazzmusik, i sin evige forandring, fortsætter med at bevæge sig fremad og bryde grænser. Hvem ved, hvilke nye udfordringer og triumfer der venter på den i den kommende æra?